Beskrivelse
Lillevilla 518.
Lillevilla 518 er en bjælkehytte i traditionel nordisk stil. Hytten er fremstillet i 44 mm kraftige vægplanker af finsk polargran. Hytten er forsynet med en dobbeltdør og et vindue med termoglas på forsiden.
Bjælkehytten leveres som et komplet samlesæt med alle de nødvendige materialer og komponenter (undtagen tagmateriale). Dertil medfølger en udførlig montagevejledning, som guider dig igennem opførelsen af hytten.
Tagmateriale og gulv.
Til Lillevilla 518 medfølger der et gulv i 21 mm planker med fer/not. Loftet er fremstillet i 16 mm profilbrædder med fer/not. Hytten leveres uden tagmateriale. Vi anbefaler at benytte tagpap, tagshingels eller et andet let tagmateriale f.eks pladetag.
Til denne hytte skal du bruge 3 ruller tagpap eller 6 pakker shingels. Du kan købe tagpap/shingels her.
Fundament.
Et godt konstrueret, fast og jævnt fundament giver længere holdbarhed og bedre funktion af en udendørs bjælkehytte. Der bør ikke spares på kvaliteten her! En ikke opvarmet, fugtig og kold konstruktion skal bygges på en godt ventileret sokkel, f.eks på et bjælkefundament. Bjælkefundamentet kan laves af trykimprægnerede regler. Et andet muligt fundament er et punktfundament bestående af f.eks fliser ( husk at sætte jordankre i til stormsikring ). Hvis underlaget er ujævnt eller let skrående kan man også bruge IBF stolpebæringer til punktfundament. Til de store hytter og til garagerne er en støbt sokkel at foretrække.
Du bør forhindre at fugt stiger op i konstruktionen ved at lægge et stykke tagpap imellem soklen og fundamentsbjælkerne.
Maling/imprænering.
Det anbefales at male hytten umiddelbart efter monteringen med maling/imprægnering der er beregnet til træ. Hvis du er i tvivl om hvilket produkt du skal bruge, så er det altid en god ide at spørge den lokale farvehandler.
Levering.
Leveringstiden på dette produkt er ca 15 – 25 hverdage fra 1 april til 31 august. Leveringen er inkluderet i prisen. Fra 1 September til 31 marts er leveringstiden ca 15 – 30 hverdage. Samtlige produkter leveres med sættevogn, og læsses af med gaffeltruck. Levering med kranbil og afhentning ved sælger er ikke muligt.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.